fredag den 13. juni 2008

På vej mod en indretning

Udviklingen af det nye betjeningssted / kompetencepunkt er i fuld gang. ideudviklingsprocessen blev, som tidligere beskrevet, lavet i samarbejde med projektet, Slip Brugerne Løs (SBL), Bibliotekets Stemme og deres samarbejdspartnere fra Strong Bright Hearts.

Samarbejdet med SBL er ikke stoppet med det. Vi har ønsket at fortsætte det frugtbare samarbejde med projektet. Det er hensigten, at kompetencepunktets indretning skal stå som et fysisk udtryk for de processer, der er testet igennem i SBL. Til at formidle det i indretningen har vi og SBL indgået i et samarbejde med arkitekt Mette Milling. Mette har bl.a. også stået for nyindretning af Hovedbibliotekets børneafdeling.

Lige nu er processen der, at vi skal have indretningsideer, sikkerheds- og bygningsmæssige lovkrav og økonomi til at gå op i en højere enhed.

Samtidig har vi sat en navnekonkurrence i gang. Vi søger det helt rigtige navn til det nye betjenings- og læringssted i faglitteraturen. Forslag kan sendes til amu@aarhus.dk inden 18. juni.

Ingen kommentarer: